300 Robe lamper var med på stor Arena Koncert

Det helt store Robe setup med 300 moving lights var klar i Parken, da The Minds of 99 spillede koncert foran 50.000 ekstatiske fans.  
 
Det imponerende lysshow var designet af Jannik Kenneth Skov Jensen, og bestod af en lang række forskellige Robe Moving Lights.  
 
Jannik er meget glad for at bruge Robe Spiider, når han skal bruge kraftige wash lamper, men til dette store show var der behov for et ekstra output. Valget faldt derfor på Spiider’ens storebror Tarrantula, som passer perfekt til de helt store arenakoncerter. Til koncerten blev der brugt hele 132 stk. Robe Tarrantula. Med over 20 meter fra truss til scenegulv, i den store arena, var der brug for et ekstremt kraftigt output og stor zoom. Her var Tarrantula sammen med BMFL WashBeam et optimalt valg.

Robe med i ParkenRobe med i Parken
Robe med i ParkenRobe med i Parken

Komplet Robe liste til showet:

  • 114x Robe BMFL WashBeams
  • 132x Robe Tarrantula
  • 20x Spiider
  • 12x MegaPointe
  • 16x BMFL Followspot og Spot tilknyttet 4x RoboSpot som fulgte bandmedlemmerne under showet

Jannik udtaler ”Jeg kan virkelig godt lide produkterne fra Robe, BMFL’er, Spiider, Pointe og MegaPointe har jeg turneret meget med. Det er gode lamper og og giver mig hvad jeg vil have og forventer”

Photo Credit: Flemming Bo Jensen, Morten Rygaard, Malthe Ivarsson

Vælg hvordan priserne skal vises