Hvad er Ra værdi?
Ra værdi = farvegengivelse = hvor god en lyskilde er til at gengive farver
Ra værdien er en vigtig ting at tage højde for, når man vælger lyskilder. Det gælder både for LED, kompaktrør, lysstofrør og metalhalogen. Ra værdien er ikke noget der umiddelbart kan ses, når man kigger på lyskilden, men den har stor betydning for hvor godt den enkelte lyskilde gengiver de enkelte farver.
F.eks. i køkkenet når du står og blander en salat, så vil farven på agurken og tomaten være mest naturlig og korrekt ved en højere Ra værdi. Det samme gør sig gældende hvis du skal bruge lyset til museer, gallerier, biludstillinger og tøjbutikker - alle steder, hvor det er vigtigt at alle farver gengives korrekt.
| Ra = 100 | Perfekt farvegengivelse (halogen og sollys) |
| Ra = 90-99 | Rigtig god farvegengivelse |
| Ra = 80-89 | God farvegengivelse |
| Ra = under 80 | Mindre god farvegengivelse |
Ra indekset angives i en skala fra 1-100




LED lyskilde med høj Ra værdi på 96


LED lyskilde med lav Ra værdi på 83
For at måle en Ra værdi benyttes der en række standard farver, som der sammenlignes med. Det er et gennemsnit af hele målingen (på alle farveværdier) der giver Ra/CRI værdien, og kan derfor være misvisende, da der godt kan være et højt gennemsnitstal, selvom enkelte farver kan mangle delvist eller helt.
På billedet med Ra værdi på 83 er det vigtigt at fremhæve R9 målingen, som udtrykker hvor godt lyset i de røde farver mætter. Jo højere R9, jo bedre og jo mere klare fremstår de røde/orange farver, som betegnes som varme farver.
For at kunne se forskellen på lyset fra en energisparepære (A-Pære) og en lysdiode, er det ikke nok at kigge på Ra værdien alene, for at afgøre hvor godt en lyskilde gengiver farver, eller hvor god den er til at fremhæve kontraster. Her er det også vigtigt, at lyset ikke har nogle kraftige "spikes" eller "pigge".
Der er nogle alvorlige "spikes" i spektret på lysstofrører. Dette gør, at selvom Ra værdien er "god", er der mange farver og nuancer, som ikke vil blive gengivet korrekt. Så kontraster og farvedetaljer på eksempelvis billeder vil forsvinde delvist eller helt. Disse "spikes" findes ikke i LED lyskilder i "god" kvalitet, som har et meget mere jævnt spektrum.
Ra: (general color rendering index) eller CRI: (Colour Rendering Index).


Spektret fra LED lyskilde med Ra værdi 80


Spektret fra lysstofrør med Ra værdi 80