

Portman var med til at forme en stemningsfyldt scenografi
Produktionen for APHACA hos både Aarhus Congress Center og Forum København blev designet med fokus på en visuel helhedsoplevelse, hvor lys spillede en central rolle i scenografien.
Med i alt 20 stk. Portman Lights P2 Evo og 4 stk. Portman Lights Evo Element var lamperne medvirkende til at skabe et markant og stemningsfuldt setup, som både understøttede musikken og gav publikum en unik visuel oplevelse.
Designer: Johnny Thinggaard - CMY
Lys- og Videoprogrammør: Sune Verdier
Produktionsansvarlige: Lasse Hjort og Tobias Sødring
Teknisk Leverandør: Vigsø
Projektleder fra Leverandør: Andreas Christensen
Koncertsteder:
Aarhus Congress Center
Forum København
Foto: Henrik Sørensen
| CLIENT | Vigsø |
| YEAR | 2026 |
| TEKNISK RÅDGIVNING | LIGHTPARTNER |
| KATEGORI | Lys |
| BRANDS | Portman Lights |


Retro varme og moderne dynamik
Lysdesignet var tænkt som en integreret del af scenens udtryk, hvor armaturernes karakter og æstetik aktivt blev brugt som scenografiske elementer.
Portman lamperne var ideelle som “eye candy” på scenen, hvor publikum ikke kun oplever lyset, men også selve armaturets æstetik. Det rå og autentiske design passede godt ind i scenografien, hvor det industrielle look blev kombineret med varme, indbydende farvetemperaturer.
Samtidig åbnede LED-teknologien i Portman's LED lamper op for farver og variationer, som gjorde det muligt at tilpasse udtrykket fra det helt traditionelle varme tungsten lys til mere farverigt lys.
Det mest interessante ved Portman-lampen er den særlige dobbelthed, jeg oplevede fra starten. Lampen giver mulighed for at skabe stemninger, der elegant bevæger sig mellem et klassisk, oldschool tungstens-look og et mere moderne, raffineret udtryk via LED-lyskilden.
Det rå og autentiske design passede exceptionelt godt ind i scenografien på APHACA. Kombinationen af det industrielle æstetiske og det varme, indbydende lys fungerede rigtig stærkt og skabte en meget vellykket helhed.”
- Johnny Thinggaard - CMY
Om Portman Lights lamperne
Portman Lights er kendt for deres unikke tilgang til scenelys, hvor design og funktion smelter sammen. P2 Evo-modellen kombinerer klassiske tungsten-look med moderne LED teknologi, hvilket giver en varm og organisk lyskvalitet, samtidig med at den tilbyder fleksibilitet i både lysstyring men også opbygning.
Evo Element fungerer som et modulært supplement, der kan bruges til at udvide det visuelle udtryk og skabe dynamiske lysopsætninger. Begge lampetyper er designet med fokus på synlighed, de er ikke kun lyskilder, men også visuelle objekter på scenen.




En helstøbt scenografisk oplevelse
Det industrielle design og den varme lyskvalitet fungerede i tæt samspil med den øvrige scenografi og den store 15 x 5-meter LED bagvæg og var med til at skabe en helstøbt oplevelse for publikum.
Resultatet var en koncert, hvor lys ikke blot understøttede musikken, men aktivt var med til at definere stemningen og løfte det samlede udtryk.



