Indlæser... 393 view(s)
BlackTrax Zar Paulo

BlackTrax samlede Zar Paulo på scenen med præcis realtids-tracking

Til tre koncerter med det danske band Zar Paulo i Aarhus og København leverede BlackTrax præcis realtids-tracking af alle fem bandmedlemmer.

Målet var at bevare følelsen af et samlet band på scenen, hvor alle medlemmer kunne fremhæves individuelt eller som gruppe.

Lysdesign: Sune Verdier

Koncertsteder:
ACC - Aarhus
K.B. Hallen - København

Foto: Flemming Bo Jensen

   
ÅR 2026
TEKNISK RÅDGIVNING LIGHTPARTNER
KATEGORI Lys - Tracking
BRANDS BlackTrax

Hurtig og problemfri opsætning

Lysdesigner Sune Verdier fra LIGHTPARTNER anvendte BlackTrax til at spore samtlige musikere gennem hele showet og skabe et lysdesign, der fulgte bandets bevægelser og energi. Systemet blev implementeret via et BT-3 setup med 10 sensorer monteret i lysriggen og var klar efter blot 30 minutters kalibrering.

Lysriggen bestod primært af Robe lamper, hvor Esprite® håndterede den automatiske spottracking.
På gulvet blev Robe Forte® anvendt til goboprojektioner, understøttet af en række Tetra2 samt to grupper af iSpiiderX-enheder, der leverede wash-effekter.

Når lyset følger rytmen

En af de kreative styrker ved løsningen var muligheden for at justere lysenes reaktionstid efter musikkens tempo. Rolige numre fik blødere og mere stabile bevægelser, mens de energiske passager blev understøttet af hurtigere og mere dynamiske lysbevægelser.

12.000 gæster oplevede effekterne af BlackTrax i tæt på udsolgte koncerter

Koncerterne, som tilsammen havde plads til omkring 12.000 gæster og var tæt på udsolgte, viste hvordan BlackTrax kan kombinere kreativt lysdesign med driftssikker realtids-tracking i liveproduktioner.

Du kan læse meget mere om casen på BlackTrax egen hjemmeside her

Indlæser...